Det er næsten umuligt ikke at begynde at samle sammen til den lille nys ankomst. Ofte er det et hyggeligt projekt at anskaffe sig de rigtige genstande, så rammerne er så gode som mulige for både barn og forældre.
Her har vi samlet 6 vigtige ting, som du skal have styr på, når baby melder sin ankomst.
1. Sovepladsen til baby
I begyndelsen vil den lille nyfødte sagtens kunne sove i en babylift, men en vugge eller babyseng ved siden af forældrenes vil være lette det natlige rend. Her kan den lille ligge i samme højde som jer, så I let kan tjekke baby, uden at I behøver skulle ud af sengen i nattemørket.
Det er op til jer, om I foretrækker en klassisk vugge, en babyseng eller en babyseng, der kan sættes i forlængelse af jeres egen seng.
Derudover kan du læse meget mere om, hvordan du skaber de rigtige rammer i hjemmet her.
2. Puslebord med god opbevaring
Den første tid med den lille kommer i høj grad til at handle om bleer og manglende søvn. Derfor er det også vigtigt, at du har indrettet et praktisk pusleområde, hvor du har alle dine nødvendige remedier lige ved hånden.
Et godt puslebord har den rigtige arbejdshøjde og beskytter barnet mod at falde ud ved at have høje kanter. Derudover er det smart, hvis bordet har indbyggede hylder eller skuffer til bleer, rent tøj og andre nødvendige pusleting. Derfor er et puslebord med indbygget opbevaring et godt valg.
Har du mindre plads i hjemmet, kan det være smart med et væghængt puslebord, der kan slås ud. På den måde får du udnyttet pladsen optimalt.
3. Babyalarmen giver tryghed
Der er ikke noget at sige til, at nybagte forældre er ekstra opmærksomme. Hvis du vil være tryg ved at lade den lille ligge, så er en babyalarm en uundværlig hjælp. I dag kan babyalarmer både fås med lyd og billede, så du kan holde øje med, at alting er, som det skal være.
Der findes mange forskellige alarmer på markedet, og derfor er det en fordel at læse mere om de 11 bedste babyalarmer. Her kan du nemlig se modeller med forskellige funktioner i flere prisklasser.
4. Anskaf det rigtige babytøj
I begyndelsen vil det ikke være nødvendigt at skelne mellem tøjet til dag og nat, da den lille ofte vil sove det meste af tiden. Der er dog mange, der synes, at det er hyggeligt at være helt med på babymoden. I dag er naturlige økologiske tekstiler og bæredygtighed også en fordel at tænke ind i babys garderobe.
Bodystockings er gode, da de er lette at give den lille på, og de holder bleen på plads. Fordi baby hurtigt vil vokse ud af tøjet, kan I starte med en 5-7 bodystockings. Vælg gerne basisudgaver uden for meget pynt, knapper og andet, der kan være ubehageligt for baby at ligge på.
5. Når I skal på tur
Det er meget forskelligt fra familie til familie, hvad der er behov for, når I skal ud af døren. Det vil dog for mange familier lette ture ud af huset, hvis I har en god barnevogn stående klar. Vognen er både god til de små gåture for at lulle den lille i søvn, og den giver en frihed, når I skal på farten.
6. Ammetilbehør til mor
Hvis mor skal amme, kan det være en god ide allerede at have anskaffet sig de nødvendige ting, så I er helt klar.
Her er gode amme-bh’er med til at lette besværet med at få overdelen af og på, hver gang den lille skal spise. Derudover er de bløde og komfortable, så ømme bryster holdes på plads. En blød ammepude gør også amningen behagelig får både mor og barn.
Derudover kan det være nødvendigt med ammeindlæg. Det er ikke alle, der oplever det store behov, men det kan være rart, indtil mælkeproduktionen har stabiliseret sig.